Ringsted Smede- og Maskinservice har det mål at skabe værdi for vores kunder. Vi har en fast stab af motiverede, teknisk dygtige og engagerede medarbejdere. Således betragter vi vores medarbejdere som virksomhedens vigtigste aktiv og vi gør en stor indsats for at sætte det rigtige hold til de opgaver vi møder i marken


Ligeledes søger vi igennem samarbejdspartnere at være et attraktivt valg ved at tilbyde følgeprodukter som fittings, ventiler, pumper, lejer mv. til omgående levering og attraktive priser til gavn for en bred vifte af brancher.


Ikke mindst som en del af KL GRUPPEN sammen med KL-teknik A/S, som er autoriseret EL-installatør og Th. & F. Rasmsussen A/S, som er autoriseret VVS-installatør samt Blikkenslagermester, kan vi løse opgaver som favner bredt.


Fagområderne overlapper hinanden og vores kunder udnytter den fordel der ligger i et samarbejde med én lokal leverandør, der dækker alle de nævnte fag. Med i alt omkring 30 medarbejdere har vi en kapacitet, der kan sikre hurtig service og hjælp ved driftsstop - uanset tidspunkt.



RSM opererer inden for mekanisk vedligehold, fremstilling af stål, rustfrit stål og aluminium, fremstilling af reservedele samt montage. Vi tilbyder teknisk rådgivning og sparring, samt tegning- og konstruktionsarbejde. Desuden har vi erfaring med kvalitetssikring og dokumentation fra pharmaindustrien.


RSM opererer på hele Sjælland og er klar til at servicere vores kunder på alle tider af døgnet.